Rørt Lallana takker af i Liverpool: Det her glemmer jeg aldrig
Adam Lallana har kontraktudløb efter denne sæson, og dermed slutter han af i klubben efter seks år.
På sin Instagram takker han af i en rørende besked til Brendan Rodgers og alle personer i Liverpool:
– Intet andet ned kærlighed og anerkendelse de sidste seks år. Tak til alle de fantastiske personer, som har gjort det her sted til at føles som mit hjem. Tak til alle fans, som har accepteret og fået mig til at føle mig som en af deres. Tak til staben – en verdensklasse stab – som har gjort det vi har opnået muligt. Jeg kan ikke finde ord for, hvor meget de betyder for mig. De er alt.
– Til Brendan Rodgers. Jeg vil altid være taknemmelig for, at han gav mig muligheden for at repræsentere denne klub. Til Jürgen Klopp. En endnu bedre person end fodboldtræner. Til mine holdkammerater. De er mine brødre. Jeg har følt mig som den heldigste på jorden efter at have delt denne rejse med jer. Til kaptajnen Jordan Henderson. Min bedste ven. Ingen anden fortjenere succes end ham her. Det har betydet alt at være ved siden af ham, mens han har opnået det.
– Og til min familie. Min kone og børn, mor, far og søster. Mit helt eget hold. De har gjort de gode tider endnu bedre og de dårlige tider til overkommelige. Jeg er så taknemmelig for at have været en del af denne specielle klub. Nu gælder det et nyt eventyr. Kærlig hilsen, Adam.