Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Back-kollega: Wan-Bissaka er helt klart bedre end Alexander-Arnold

15.05.2020 Kl. 07:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Begge er højrebacks, men der er alligevel en verden til forskel på Aaron Wan-Bissaka og Trent Alexander-Arnold.

Den ene er sublim defensivt, men halter offensivt, mens den anden er helt exceptionel i angrebet, men stadig laver fejl i forsvaret.

Men spørger man en anden back, Patrick Van Aanholt, så er der slet ikke nogen tvivl om, at den bedste af de to unge engelske backs er Aaron Wan-Bissaka.

– Jeg har ikke skyggen af tvivl om, at Wan-Bissaka er bedre end Alexander-Arnold. De er forskellige spillere. Defensivt er Aaron utrolig og bedre end Trent, siger Aanholt til Counter Attack Podcast.

– Trent er god offensivt og på hjørnespark. Hans højrefod er god, men spørger du Wilfried Zaha, hvem han helst vil stå overfor i en kamp, er jeg sikker på, han ville sige Trent.

Van Aanholt mener, at de defensive dyder bør komme først for en back, selvom han anerkender, at Wan-Bissaka bliver nødt til at arbejde på at score og assistere mere.

 

Annonce