Bekræftet: Mahrez forlader den algeriske landsholdslejr
Manchester City-spilleren Riyad Mahrez spillede en vigtig rolle, da Algeriet vandt Africa Cup of Nations i sommeren 2019 i Egypten. Torsdag indledte Algeriet sin kvalifikation til de afrikanske mesterskaber, der næste gange finder sted i 2021. I den første kamp mod Zambia leverede Riyad Mahrez en assists, mens Algeriet vandt hele 5-0.
Trods den sikre sejr og en assist i bagagen er kantspilleren ikke rejst med resten af landsholdet til den kommende udekamp mod Botswana på mandag. Ifølge den algeriske landstræner skyldes det personlige årsager.
– Han har et personligt problem, han skulle tage sig af og vi var derfor nødt til at lade ham tage hjem, udtalte Algeriets landstræner Djamel Belmadi uden dog at gå mere i dybden med, hvilke personlige årsager der var tale om.
Riyad Mahrez har i denne sæson spillet otte Premier League-kampe og bidraget med to mål og 5 assists for Manchester City.