Afsløring kaster lys over 115 anklager mod Manchester City
Manchester City er sigtet for 115 overtrædelser af Premier League finansielle reglement, og nu kan en afsløring kaste lidt lys over, hvad klubben blandt andet er beskyldt for.
En lækket UEFA-rapport, som The Times er kommet i besiddelse af, afslører nemlig, at der både i 2012 og 2013 blev betalt 130 millioner kroner til klubben fra en mystisk person fra De Forenede Arabiske Emirater.
Pengene skulle være landet fra en af klubbens hovedsponsorer, men i stedet er det altså tilsyneladende en ukendt person, som har stået bag overførslerne på i alt 260 millioner kroner.
I rapporten står der også, at en advokat fra Manchester City har kaldt manden for ”Jaber Mohamed”, men det er uvist, hvem manden er.
UEFA har også tidligere kigget på betalingerne, men fodboldforbundet kunne ikke gøre mere ved sagen, fordi de var forældede, men for Premier League gælder der ingen forældelsesfrist.
Derfor risikerer Manchester City også at få en voldsom straf fra Premier League, der i yderste konsekvens kan tvangsnedrykke The Citizens.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. BREAKING: Manchester United og Chelsea er enige
2. "Det sandt": Bundesliga-stjerne foretrækker Liverpool-skifte
3. Kolossal kontrakt til Rice: Her er hans nye løn i Arsenal