Manchester United reagerer på Antony-anklager: Vi tager det alvorligt
Lige nu er Antony anklaget for vold, trusler og legemsbeskadigelse mod sin ekskæreste, og der er lige nu en efterforskning i gang, og han er blevet droppet af det brasilianske landshold for nuværende.
Indtil videre har han dog spillet for Manchester United, der ikke har reageret på anklagerne før nu.
Onsdag eftermiddag har klubben dog udsendt en pressemeddelelse.
– Manchester United anerkender beskyldningerne mod Antony og bemærker, at politiet er i gang med undersøgelser, lyder det fra den engelske storklub.
– Mens vi afventer yderligere information, vil klubben ikke komme med yderligere kommentarer.
– Som klub tager vi denne sag alvorligt med overvejelser om, hvordan det vil det påvirke personer udsat for misbrug.
Både politiet i Brasilien og England arbejder på sagen, og ifølge det brasilianske medie UOL overvejer Manchester United at suspendere midtbanespilleren, som de også gjorde, da Mason Greenwood blev arresteret og mistænkt for voldsomme anklager, der dog senere blev droppet.
Antony har udsendt en pressemeddelelse, hvor han nægter sig skyldig.
TOPHISTORIER LIGE NU