De vil hente Mason Greenwood
Atalanta er interesseret i at hente Mason Greenwood på en lejeaftale fra Manchester United.
Det skriver lokalavisen Manchester Evening News.
Ifølge selvsamme avis har klubbens fodbolddirektør, John Murtough, holdt omfattende samtaler med den italienske klubs ledelse.
United er som bekendt på jagt efter Rasmus Højlund, der spiller i netop Atalanta, og det kan formentlig hjælpe på det hele, hvis Greenwood bliver sendt til La Dea.
De Røde Djævle har besluttet sig for at udleje 21-årige Greenwood, da Erik ten Hag ikke vil af med angriberen på en permanent basis.
Tidligere på året blev Greenwood renset for alle anklager mod ham. Det fik Manchester United til at foretage en intern undersøgelse, som endnu ikke er afsluttet. Det ventes dog at være tilfældet inden sæsonen starter.
Greenwood var senest i aktion for United i forbindelse med 1-0-sejren over West Ham 22. januar sidste år.
Greenwood er på kontrakt hos United frem til sommeren 2025. I kontrakten er der en option, som gør, at parterne kan forlænge aftalen med yderligere et år.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United med rekordbud på Højlund
2. Tottenham er i forhandlinger om Højbjerg-salg
3. 2,2 milliarder kroner i alt: Arteta vil lave en sidste signing