Fem Premier League-transfers som er tæt på
Der er godt gang i transfervinduet i disse dage.
Vi kigger her nærmere på fem Premier League-transfers, der er nært forestående.
Declan Rice
Den snart forhenværende West Ham-spiller ventes at gennemgå sit lægetjek i dag, fredag.
Han ventes at blive den dyreste britiske spiller med sine 910 millioner kroner.
Jurriën Timber
Arsenal har i forvejen hentet Kai Havertz, og inden længe støder Declan Rice og Jurrïen Timber til.
Hollænderen bliver hentet i Ajax for 336 millioner kroner, og han gennemgår ligeledes sit lægetjek i dag, fredag.
André Onana
Der er kommet et gennembrud i forhandlingerne mellem Manchester United og Inter Milan, og det sender inden længe André Onana til Old Trafford.
Her skal han løfte arven efter David de Gea, hvis kontrakt med Manchester United udløb 30. juni.
Christian Pulisic
AC Milan er angiveligt nået til enighed med Chelsea om en overgangssum for Christian Pulisic.
Den 24-årige amerikaner ville prøve noget nyt efter fire undervældende sæsoner hos Chelsea.
Han har angiveligt takket nej til Lyon.
Shea Charles
Premier League-nedrykkerne fra Southampton er angiveligt tæt på at hente Shea Charles i Manchester City.
Der vil være tale om en grundsum på 92 millioner kroner, som dog kan stige til hele 131 millioner kroner, såfremt præstationsbetingede bonusser opfyldes i kontrakten.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United med rekordbud på Højlund
2. Tottenham er i forhandlinger om Højbjerg-salg
3. 2,2 milliarder kroner i alt: Arteta vil lave en sidste signing