Medie: Liverpool-transfer kan kollapse
Khephren Thuram har været genstand for stor interesse fra Liverpool denne sommer.
Men noget tyder på, at en handel ikke er helt så ligetil.
Ifølge mediet Sports Zone ønsker franskmandens nuværende arbejdsgiver, OGC Nice, at holde på Thuram i et år mere.
Den 22-årige Thuram er i øjeblikket til U21-EM med Frankrig, og det ventes ikke, at det bliver det store problem at nå til enighed med spilleren for Liverpools vedkommende.
Liverpool byder angiveligt på Thuram efter slutrunden, der afvikles i Rumænien og Georgien. Det er et ønske fra spilleren selv, at han ikke skal forholde sig til sin fremtid, før slutrunden er afsluttet.
Der skal et meget stort bud til, hvis Thuram skal væk fra Nice denne sommer. Det er angiveligt årsagen til, at de første forhandlinger mellem de to klubber gik i vasken. Prislejet mellem de to klubber var ikke afstemt.
Liverpool har i forvejen præsenteret en ny spiller denne sommer i form af Alexis Mac Allister, der blev hentet til klubben fra Brighton.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Av, av, av: Sadio Mané rammer nyt lavpunkt i Bayern München
2. Kylian Mbappé har aftale på plads med gigantklub fra 2024
3. Tottenham afviser kæmpebud på Harry Kane
4. Desperat Erik ten Hag sælger 11 spillere til salg
5. UEFA undersøger sagen: To klubber kan blive diskvalificeret