Efter Raiolas død: "Triste agenter ville kapre spillere"
Rafaela Pimenta er ikke en person, som er kendt blandt mange fodboldfans, men hun har en afgørende betydning i fodboldverden.
Hun er nemlig agent for nogle af de største spillere i verden, heriblandt Erling Haaland og Paul Pogba.
Rafaela Pimenta arbejdede tæt sammen med Mino Raiola og var hans højrehånd i agentarbejdet. Efter Mino Raiolas død står hun i spidsen for det store agentbureau.
Efter sygdom gik Mino Raiola bort den 22. april.
I et større interview med Daily Telegraph taler Rafaela Pimenta ud om Mino Raiolas død. Hun fortæller bl.a. om det falske rygte om Mino Raiolas død, der florerede hos diverse medier.
Efter Mino Raiolas død bekræfter hun også, at flere lumske og sultne agenter var hurtigt ude med følere til de spillere, som Mino Raiola & Co. havde i stalden.
– Der var også nogle triste personer, der ringede til vores spillere. En ringede til Walter Benitez på den dag, hvor Mino døde. Hans kone tog telefonen og svinede ham til, siger Rafaela Pimenta til Telegraph.
– Inden Mino døde ringede de til Alphonse Davies. Tusindvis ringede til Xavier Simons og Haaland og Pogba. De ringende også til mig og sagde: "Hvis du har brug for hjælp, så kan jeg ordne forretningen for dig", lyder det fra Rafaela Pimenta.