Turner: Vi skal have hjælp af andre
Norwich er lige nu på 18. pladsen i ligaen med blot to kampe tilbage. De har tabt fem kampe i træk og en ellers sikker sæson, ligner efterhånden et mareridt for klubben. Holdet har et svært program, når man i weekenden møder Chelsea på udebane og på sidste spilledag, Arsenal hjemme.
Dermed indrømmer Michael Turner nu, at man regner med hjælp fra de andre hold i rækken:
– Jeg er sikker på, at når vi rejser til London, kender vi de andre resultater, siger Turner til Sky Sports og fortsætter:
– Det er ude af vores hænder, så vi skal holde øje med resultaterne og selvfølgelig, så har vi brug for at andre hold gør os tjenester. Derudover, så skal vi naturligvis retfærdiggøre vores egen overlevelse med gode præstationer, slutter Canaries-forsvareren.