Sherwood om jobstatus: Skal snakke med formanden
Efter al sandsynlighed at spore vil den nuværende manager i Tottenham, Tim Sherwood, blive afskediget, når sæsonen er færdigspillet. Hovedpersonen selv tør ikke vurdere jobsituationen, men afslører, at et møde med bestyrelsen er nært forestående.
– Jeg er ikke sikker på, om det (de evindelige fyringsrygter, red.) gør det uholdbart. Vi møder West Ham, og derefter skal vi spille hjemme mod Aston Villa. Efter det vil jeg sætte mig ned med formanden, og vi vil beslutte, hvad planen er fremadrettet, og så vil vi se, om det er uholdbart eller ej, fortæller Tim Sherwood ifølge Sky Sports.
Det mest gennemgående managernavn i medierne til det varme sæde i Tottenham har været Frank de Boer, og senest har Ajax været ude offentligt og fortælle om den meget konkrete interesse for deres manager og den henvendelse, der angiveligt skulle have været fra London-klubben. Efterfølgende har Tottenham dog været ude og afvise, hvilket forvirrer Tim Sherwood en smule.
– Det var en mærkelig situation, når en klub (Ajax, red.) er kommet ud og sagt, at de har fået en henvendelse, og så har lederen og den klub, jeg arbejder for, været ude og benægte det, indrømmer Tottenham-manageren.
– Det er, hvor vi er henne med denne situatioen, og mere vil jeg ikke sige om den sag. De højststående folk (klubbestyrelsen, red.) vil vide, om jeg er god nok til at lede denne klub, og om jeg overhovedet er personen, de ønsker. De næste to kampe vil ikke gøre nogen forskel, vurderer Sherwood til slut.
Hvem står i spidsen for Tottenham efter sommerferien? Giv dit bud i kommentarfeltet nedenfor.