God stil: Manchester United-spillere med flot gestus til storkamp
Næste lørdag er der storkamp på Stamford Bridge, når Chelsea får besøg af Manchester United.
Op til kampen har der været store problemer, der omhandler billetter til de medrejsende Manchester United-fans.
2.994 billetter blev solgt til udefansene, men det engelske hovedstadspoliti har efterfølgende skåret det ned til 2.370 af sikkerhedsmæssige årsager, og dermed er der 624 Manchester United-fans, der ikke kommer afsted, selvom de har betalt for billetten.
For at få så mange Manchester United-fans med til Stamford Bridge har spillerne nu droppet deres egne billetter, som de normalt giver til familie og venner. Det skriver The Athletic.
Ifølge mediet får Manchester United-spillere hver især to billetter til udebanekampe.
Derfor er der stadig en stor del af de fans, som har købt billet, der fortsat ikke står til at komme ind på Stamford Bridge.
Manchester Uniited Supporters Trust har efter sigende også truet med et sagsanlæg til byrådet – læs mere her.