Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City med vildt Pogba-bud

02.05.2014 Kl. 06:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommeren 2012 afslog Paul Pogba et kontrakttilbud fra Manchester United og tog i stedet til Juventus. Her har han været igennem en fremragende udvikling og er nu en af de mest lovende spillere på sin plads.

Den 21-årige midtbanespiller er en stor beundrer af Premier League, men så ikke muligheden for at udvikle sig på Old Trafford. Nu hvor han er en etableret spiller på et storhold som Juventus, er han muligvis interesseret i et skifte tilbage til Premier League.

Mino Raiola, der er agent for Pogba, befinder sig i Torino, da han er i gang med at forhandle en ny kontrakt på plads. Ifølge Daily Express kræver han £70,000 om ugen – altså en fordobling af hans nuværende ugeløn.

Derfor er de interesserede klubber nødt til at handle hurtigt, hvis de skal have nogen forhåbninger om at få fingrene fat i ham – og ugelønnen er ikke noget problem for Manchester City.

Manchester City, der ser ham som en fremtidig afløser for Yaya Toure, står efter sigende klar med et bud på £32 millioner plus Aleksandar Kolarov eller Edin Dzeko. Det skriver Daily Express.

Derudover skylder de italienske mestre stadig penge til Manchester City efter købet af Carlos Tevez, men den gæld er englænderne klar til at slette.

Ifølge det engelske medie vil handlen løbe op i £53 millioner, hvis det skulle blive en realitet. 

 

Annonce