Tottenham-stjerne ikke bekymret over dårlig form: "Kan kun grine af det"
Heung-min Son har ikke ramt niveauet indtil videre i denne Premier League-sæson.
Den sydkoreanske offensivstjerne er dog ikke bekymret for sin nuværende formkurve.
Tottenham er ellers kommet fornemt fra land og er fortsat ubesejrede. Son har dog ikke scoret i de seneste syv kampe, han har spillet.
Artiklen fortsætter under videoen.
Antonio Conte har dog fortsat tiltro til stjernen, som bliver ved med at starte inde for Spurs.
– Dette gør mig stærkere. Dette bliver en forbedring, for der er stadig plads til forbedringer. Som hold og individuelt. Det vigtigste er, at vi gør det godt som hold. Jeg vil gøre alt, hvad holdet kræver.
– Hvis jeg skal være ærlig, ville jeg være bekymret, hvis jeg ikke fik chancerne i kampene. I nogle kampe har der været uheldige øjeblikke. I nogle kampe har det været dårlige afslutninger.
– I nogle kampe bliver jeg virkelig frustreret, hvis jeg kommer frem til store chancer, og bolden ikke går ind. Det kan jeg kun grine af. Men jeg er ikke bekymret, for holdet, fansene og staben hjælper mig.
– Jeg tror, at hvis jeg scorer et mål, så vil selvtilliden komme tilbage, og så er håbet, at jeg kan score flere mål, siger Son ifølge 90min.
Tottenhams besøg hos Manchester City lørdag er blevet udsat som følge af Queen Elizabeth II's død.