Italienere dropper Newcastle-stjerne
Det har været en blandet sæson for Newcastle, der efter et godt efterår er faldet helt af på den i foråret, men en af de mest konstant præsterende på mandskabet har nok engang været den hollandske shotstopper, Tim Krul.
Dette skulle angiveligt have vækket interessen hos Clarence Seedorf og AC Milan, der leder efter en prominent erstatning for den aldrende Christian Abbiatti, men den detonerede storklub har nu droppet interessen i VM-bejleren.
Således melder det italienske medie Tuttomercato her til eftermiddag, at det nu er den blot 17-årige Udinese-keeper, Simon Scuffet, der står øverst på ønskesedlen hos milaneserne, mens Krul ikke længere skulle være en prioritet i det italienske. Hermed er der lagt op til, at Krul kan fortsætte i Newcastle, hvor han i tre år har været førsteholdskeeper.
26-årige Tim Krul ligner det oplagte valg til målmandsposten for Holland den kommende sommer, men Newcaste-stjernen er endnu ikke sikret en plads i truppen hos Oranje.