Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danmarks sidste VM-modstander er nu fundet

13.06.2022 Kl. 20:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danmark skal møde Frankrig og Tunesien i gruppespillet i årets VM-slutrunde i Qatar.

Men indtil videre har det været uvist, hvem der ville være Danmarks tredje modstander i gruppen.

Det bliver Australien, som vandt kampen efter en straffesparkskonkurrence, hvor det også var Australien sparkede først.

To spillere med Superliga-kendskab i form af Edison Flores og Awer Mabil scorede i straffesparkskonkurrencen for henholdsvis Peru og Australien.

Kampen i ordinær tid endte 0-0, hvor Peru i store perioder pressede australierne i bund.

Der var generelt ikke de store chancer i kampen, hvor det første skud på mål først faldt efter 81 minutters spil.

Efter indskiftningen af FC Midtjyllands Awer Mabil, lykkedes det dog Australien at presse på i slutminutterne – dog uden udbytte, hvorfor netmaskerne også først blafrede i straffesparkskonkurrencen.

Danmark mødte også Frankrig og Australien ved VM-slutrunden i 2018, så der er allerede dannet et kendskab til de to landshold, ligesom Danmark også i løbet af den nu overståede landsholdsperiode mødte Frankrig på Stade de France.

Danmarks program ved VM-slutrunden:

22. november 14.00: Danmark – Tunesien

26. november 17.00: Danmark – Frankrig

30. november 16.00: Danmark – Australien

 

Annonce