Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agger færdig i Liverpool?

30.04.2014 Kl. 13:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Daniel Agger har længe været førstevalg i det centrale forsvar i Liverpool, hvilket i sommer fik Brendan Rodgers til at udnævne Agger til viceanfører i Merseyside-klubben.

Denne sæson har dog langt fra været så succesfuld fra Aggers side, der på trods af Liverpools fremragende sæson har haft svært ved at finde den form, der førte ham op blandt de absolut bedste stoppere i verden. 

I sommer hentede Liverpool Mamadou Sakho i PSG for hele £17m, hvilket gav store spekulationer omkring, hvem der skulle danne makkerpar foran Simon Mignolet i Liverpool-målet. 

Samtidig ramte Martin Skrtel en hidtil uset form, da han i denne sæson har haft en stor andel i Liverpools succes, hvor det også er blevet til en del mål af slovakken. 

Dermed blev Daniel Agger sat ud af spillet efter en skadespause, hvorefter Mamadou Sakho og Martin Skrtel har været klare førstevalg siden. 

Situationen har langt fra behaget Agger, der allerede i vinter blev meldt færdig i Liverpool, hvis det ikke blev til fast spilletid. 

Flere engelske medier melder nu, at Daniel Agger ser ud til at forlade Liverpool under sommerens transfervindue, da klubben fortsat vil satse på Skrtel og Sakho, der begge har fordele på det fysiske plan, mens Agger har klare fordele i boldbehandlingen og i blikket for spillet.

Burde Agger spille fast i Liverpool eller skal han finde sig et nyt sted at spille?

Annonce