Atsu åben overfor nyt lån
22-årige Atsu skiftede fra FC Porto til Chelsea i september sidste år, men han blev hurtigt sendt videre til samarbejdsklubben, Vitesse Arnhem, hvor han har optrådt hele denne sæson. Her er det blevet til syv mål i 27 kampe for ghaneseren, som dog tror, at en ny lejeaftale kan gøre sig gældende efter sommerferien.
– Det afhænger udelukkende af Chelsea. Hvis de siger, at jeg skal blive i London, hvorfor så ikke? fortæller han til Voetbal International og tilføjer:
– Her (i Vitesse red.) får jeg mulighed for at udvikle mig. Jeg spiller hver weekend, og i Vitesse spiller vi offensiv fodbold. Det er bedre end, at jeg skifter til en stor klub og sidder på bænken, eller at jeg skifter til en klub, som spiller på kontraangrebene. Det ville efterlade mig med en trang, som hvis jeg skulle tage en lur på mit skrivebord.
– Jeg har ikke hørt noget fra Chelsea endnu. Det sker sandsynligvis efter sæsonen, ligesom det gjorde i Porto. Alle spillere, som er blevet udlejet af Chelsea, vil begynde forberedelserne til næste sæson i London. Efter en kort periode vil Chelsea beslutte, hvilke spillere, der skal udlejes igen for at fremme deres udvikling, og hvilke klubber, de skal til.