Højbjerg om Eriksen til Tottenham: "Jeg har snakket med Conte"
Pierre-Emile Højbjerg vil meget gerne se Christian Eriksen tilbage i Tottenham.
Det skriver bold.dk
Tottenham-spilleren blev nemlig spurgt, om hans manager, Antonio Conte, havde spurgt ind til Christian Eriksen, hvorefter den 26-årige dansker svarede:
– Ja, træneren (Antonio Conte,red.) har spurgt mig, hvordan han har det. Da vi kom tilbage efter at have været samlet sidst, spurgte ham mig, sagde den tidligere Southampton-spiller.
Pierre-Emile Højbjerg blev efterfølgende spurgt om han kunne se Christian Eriksen endnu engang tørne ud for Tottenham, hvortil han svarede:
– Selvfølgelig kan jeg da det. Så er det spørgsmålet, om han selv kan, men selvfølgelig kan jeg se, at Christian kan bidrage med noget på det hold, siger Pierre-Emile Højbjerg.
Christian Eriksen har kontraktudløb med Brentford denne sommer – dog gør The Bees alt for at beholde ham.