Chelsea-debutant håber på flere chancer
Den 20-årige tjekkede imponerede ved siden af Branislav Ivanovic i midterforsvaret, hvor han var med til at holde Luis Suarez fra chancer. Han fortæller nu, hvordan han havde svært ved at skjule sin begejstring, da han fik at vide, at han skulle starte inde mod Liverpool.
– Jeg vidste ikke, at jeg skulle spille, så det var en god overraskelse. Jeg kunne ikke fejre det til mødet, men jeg var glad indeni, siger Kalas, der tidligere kun er blevet skiftet ind to gange for Chelsea i cupturneringerne.
– Jeg er ikke så erfaren, så det var min største kamp i mit liv.
Sejren rykkede Chelsea tre point tættere på Liverpool, så der nu kun er to point mellem de to mandskaber.
På onsdag skal Kalas og resten af Chelsea-holdet forsøge at spille sig i Champions League-finalen, når Atletico Madrid kommer til Stamford Bridge. Her skal Kalas dog ikke forvente en startplads.