Podolski afviser ikke Köln-retur
Tyske Lukas Podolski var for en stund tilbage i Köln, hvor han mandag så sin gamle klub manifestere deres tilbagevenden til Bundesligaen med en 3-1 sejr mod Bochum. 28-årige Podolski har været i Arsenal siden 2012, hvor han ankom fra netop Köln efter en sæson, hvor de endte med at rykke ned.
Nu er tingenes tilstand anderledes positiv i Köln, hvor næste sæson atter byder på Bundesliga-fodbold. Ovenpå det har Podolski efterfølgende været ude og sige til Transfermarkt.de, at han bestemt ikke er afvisende for at returnere til hans barndomsklub i fremtiden.
– Bundesligaen er en af de bedste ligaer i verden og er derfor, i princippet, altid interessandt. I Bundesligaen, så falder mine tanker naturligvis først på Köln. Det er meget mere end en klub for mig, det er mit hjem. Måske vender jeg tilbage en dag, det vil altid være en mulighed for mig.
Podolski regner dog med at gøre sin kontrakt i Arsenal færdig, men afviser ikke at smutte før.
– Jeg vil gerne nå enden på min Arsenal-kontrakt, men som jeg sagde, så ved man aldrig, hvad der sker i fodbold. Sommetider, så går det hele så stærkt.