Everton-boss hylder Naismith
Steven Naismith er gået fra reserve til matchvinder, og nu bliver den skotske offensivspiller lovprist af sin boss.
– Jeg tror på, at Steven Naismith har været fundet i denne sæson i form af det præstationsniveau, han har bragt til holdet i den centrale position, fortæller Roberto Martinez ifølge Liverpool Echo.
– Vi har set den spiller, vi alle så i Kilmarnock, og som fremstår som en utrolig kvik, ung fodboldspiller. Han skiftede derefter til Rangers og blev en matchvinder, fortsætter spanieren i rosende vendinger om Naithsmith.
Her stopper rosen dog slet ikke. Roberto Martinez ser Naismith som en af de klogeste spillere, han i sin karriere har arbejdet med, og Everton-bossen hylder også sin bevægelige angriber for sit hårde og engagerede arbejde på træningsbanen.
– Han nyder sin fodbold og arbejder ekstremt hårdt, og han er en af de største fodboldmæssige hjerner, jeg nogensinde har arbejdet med, forklarer han.
– Han er en person, der kan tage imod oplysninger og udføre det ned til perfektion, og han har været en meget stærk karakter i omklædningsrummet også ved at bringe disse stærke egenskaber til truppen, lyder det afslutningsvis fra Martinez.
Steven Naismith kom til Merseyside i sommeren 2012, efter han fik ophævet sin kontrakt med Glasgow Rangers som følge af økonomiske problemer, der sidenhen også medførte tvangsnedrykning for den skotske tradtionsklub.