Handlen er næsten på plads: Dette betaler Arsenal for Ryan
Arsenal ventes at betale 43 millioner for Brighton-målmand Mat Ryan, når denne sæson er ovre. Det erfarer Football Insider, der tirsdag kunne berette, at klubberne var tæt på at nå til enighed om en transfer af den 29-årige målmand, som lige nu er udlejet til netop The Gunners.
En kilde tæt på Arsenal fortæller nu til mediet, at klubberne forhandler om en pris på mellem £3-5 millioner, hvilket sikkert er en udmærket pris for en backup-målmand med mere end 100 kampe i Premier League på cv'et.
Som udgangspunkt må Ryan også nøjes med en rolle som backup til Bernd Leno, hvis han fuldfører et permanent skifte, men ifølge Arsenal-kilder skulle australieren have gjort så godt et indtryk, at man vil udelukke, at australieren måske kan komme i spil til titlen som førstemålmand.
Ryan plejede at være fast starter for Brighton, men mistede sin startplads til Robert Sanchez i denne sæson. Han har kun 14 måneder tilbage på sin kontrakt, og derfor er The Seagulls klar til at sælge ham.