Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

The Guardian: Shaw klar til United

23.04.2014 Kl. 16:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United fyrede igår fiaskomanageren, David Moyes, og der spekuleres i øjeblikket kraftigt i, hvem der skal overtage tøjlerne hos Englands mest vindende klub. 

Manglen på en manager skulle dog ikke forhindre de forsvarende mestre i at gøre klar til den kommende sæson, og ifølge Jamie Jackson fra respekterede The Guardian skulle den første handel være i hus. Således melder avisen her til eftermiddag, at Luke Shaw bliver det første sommerindkøb for De Røde Djævle, og at United kommer til at slippe hele £30 millioner for teenageprofilen, hvilket vil gøre ham til en af de dyreste forsvarsspillere i Premier League-historie.

Blot 18-årige Luke Shaw har længe været rygtet på vej til favoritklubben Chelsea, men nu skulle United altså have overhalet London-klubben indenom, og en ugentlig gage på hele £100.000 skulle ligeledes have lokket den unge venstreback, der stadig har en chance for at komme med til VM den kommende sommer.

Luke Shaw har for alvor fået sin gennembrudssæson på venstrebacken i Southampton, og forsvarsspilleren har optrådt imponerende 32 gange i Premier League-regi denne sæson.

Annonce