Mertesacker: Vi er tilbage på sporet
Arsenal lå længe i spidsen af Premier League og lignede derfor et hold, som kunne blive engelsk mester. Siden marts er London-klubben dog gået i stå, og kæmper nu for en plads i top-4 som sikre Champions League i næste sæson.
På det seneste har Arsenal leveret stabile præstationer samtidig med at flere af klubbens profiler er tilbage fra skader. Klubbens tyske forsvarsprofil Per Mertesacker mener, at de tilbagevendte spillere kan spille en afgørende rolle i Arsenals kamp om 4.pladsen:
– På nuværende tidspunkt har vi brug for, at de bedste spillere er til rådighed og præsterer.
– Lukas Podolski har vist god form på det seneste mens Aaron Ramsey og Mesut Özil begge er tilbage fra skader.
Den tyske landsholdsspiller mener samtidig, at skader til flere af de afgørende spillere har kostet Arsenal i jagten på det engelske mesterskab:
– Vi har spillerne til at kunne spille med om mesterskabet.
– Skader til vigtige spillere har dog spillet en afgørende rolle for os de seneste par måneder.