Dyrere end Håland: PL-klubber interesseret i Salzburg-bomber
Red Bull Salzburg har fostret flere store offensive profiler gennem de seneste år, og nu kan den næste store spiller være på vej videre fra den østrigske storklub.
Således skriver Salzburger Nachrichten, at både Liverpool, Arsenal, Manchester City og Manchester United er interesseret i 22-årige Patson Daka.
Angriberen fra Zambia har scoret 27 mål og lavet otte assists i 31 kampe for Red Bull Salzburg i denne sæson, og klubben regner med at kunne tjene rigtig gode penge på topscoreren.
Faktisk satser klubben på, Daka kan ende med at blive dyrere end Erling Håland, som blev solgt til Dortmund i januar 2020 for omtrent 165 millioner kroner.
På nuværende tidspunkt er markedsprisen på Daka efter sigende omtrent 150 millioner kroner, men Red Bull Salzburg satser på, at prisen vil stige, hvis angriberen fortsætter med at banke mål ind resten af sæsonen.
Daka har spillet i klubben siden sommeren 2017.