Harry Maguire sikrer sen sejr til England over Polen
England mødte onsdag aften Polen på Wembley Stadium i London.
Gareth Southgate havde valgt 11 spillere fra Premier League i startopstillingen.
Det engelske landshold fik en glimrende start på kampen, da Harry Kane omsatte et straffespark til mål efter 19 minutter.
I anden halvleg gik der et gys gennem de engelske spillere, da Jakub Moder udnyttede en forsvarsfejl og udlignede.
Uret tikkede og det lignede en pointdeler mellem de to hold, men Harry Maguire ville det anderledes.
Manchester United-midtstopperen stod det helt rette sted på et hjørnespark blot fire minutter før tid.
John Stones forlængede et indlæg, der havnede for fødderne af Harry Maguire, som sparkede bolden sikkert i mål.
Der blev ikke scoret yderligere og derfor kunne Harry Maguire og co. juble over deres tredje sejr ud af tre mulige i VM-kvalifikationen.