Handel til 257 mio: Chelsea skruer op for forhandlinger med Bayern-profil
Chelsea har skruet op for forhandlingerne med Niklas Süle fra Bayern München, erfarer The Athletic. Den 25-årige tysker ligner mere og mere klubbens toptransfermål til defensiven, og Thomas Tuchel skulle ønske landsmanden til Stamford Bridge.
The Blues har også spillere som Jules Kounde fra Sevilla og José Gimenez fra Atletico Madrid på radaren, men de to La Liga-forsvarere har begge store frikøbsklausuler og vil koste markant mere end Süle.
Den tyske landsholdsspiller vil kun have 12 måneder tilbage på sin kontrakt med Bayern denne sommer, og ifølge The Athletic vil han derfor kunne anskaffes for omkring £30 millioner – 257 millioner kroner.
Thomas Tuchel skulle være en stor beundrer af Süle, og træner og spiller skulle allerede have et godt forhold til hinanden.