Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter indledende lægetjek: Liverpool-transfermål er frustreret over sin situation

31.03.2021 Kl. 12:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ibrahima Konaté skulle allerede have gennemført første del af et lægetjek for Liverpool, hvis man skal tro franske RMC Sport, og ifølge Sky Deutschland ønsker den 21-årige midterforsvarer selv et skifte denne sommer.

Forsvareren skulle nemlig være særdeles frustreret over sin spillemæssige situation i RB Leipzig, melder det tyske medie. Konaté har nemlig kun spillet ni kampe i denne Bundesliga-sæson.

Det skyldes til dels to skadesperioder i løbet af sæsonen, men siden han vendte tilbage fra sin sidste ankelskade, er det kun blevet til 40 minutters spilletid i Bundesligaen i syv kampe.

Derfor var der en stor chance for, at Konate ville efterspørge et sommerskifte, allerede inden Liverpool tilkendegav sin interesse. Spørgsmålet er, om han kan forvente mere fast spilletid for en klub som Liverpool, når Virgil van Dijk og Joe Gomez er tilbage fra deres langtidsskader.

Uanset hvad skulle The Reds ifølge The Athletic være i fremskredne forhandlinger med den franske U21-landsholdsspiller, selvom intet skulle være afgjort endnu.

Konate har en frikøbsklausul på €40 millioner.

 

 

Annonce