Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra Liverpool-stjerne til cheftræner: Daniel Agger er i spil til dansk trænerstilling

31.03.2021 Kl. 08:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er god chance for, at Daniel Agger bliver præsenteret som ny cheftræner for HB Køge, når 1. divisionsklubben offentliggør valget af sin næste træner denne onsdag klokken 13.00. Det erfarer Ekstra Bladet.

Kilder fortæller til Ekstra Bladet, at den tidligere landsholdsanfører er en af kandidaterne, som HB Køge har ført ansættelsessamtaler med. Ifølge Ekstra Bladet har Agger, der i dag er bosat i Spanien og er ved at tage sin A-licens som træner, nære relationer til en række ledende skikkelser i den sjællandske klub.

På sine sociale medier har HB Køge lagt en teaser ud om, at der er spændende nyheder på vej i dag og med et budskab om, at der er en ny trænerduo på vej til klubben. Muligvis den tidligere Premier League-dansker, hvis man skal tro Ekstra Bladets oplysninger.

 

 

Annonce