Skæbnesnak: United ønsker klarhed over profils fremtid
Ed Woodward og klubbens nye sportsdirektør, John Murtough, mødtes tirsdag med Edinson Cavani i forsøget på at overbevise angriberen om, at han bør tage endnu en sæson på Old Trafford.
Det skriver Daily Mail.
Flere sydamerikanske medier har gennem den seneste måned kastet tvivl over Cavanis fremtid for klubben, og spekulationerne blev ikke mindre, efter spillerens far udtalte, at angriberen ikke føler sig komfortabel i engelsk fodbold.
Det stikker dog også en kende dybere, skriver Daily Mail. Cavani ved, at Manchester United er på udkig efter en ny angriber til sommer, og den tidligere Paris Saint-Germain-stjerne er angiveligt bekymret for, hvor meget spilletid han reelt kan se frem til.
Ole Gunnar Solskjær og The Red Devils har dog aldrig lagt skjul på, at de ønsker at beholde angriberen i endnu en sæson, men selvom klubben snart ønsker klarhed over situationen, har Cavani angiveligt ikke truffet en endelig beslutning endnu.