Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger med opråb til Kane: Du kan vinde med Spurs - skift ikke klub

30.03.2021 Kl. 16:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Harry Kane har gang i sin ottende sæson på førsteholdet hos Tottenham.

Gennem årene har angriberen scoret et hav af mål, men trofæerne er udeblevet.

Det har skabt mange rygter om, hvorvidt Harry Kane søger mod nye græsgange i håbet om at vinde titler.

Rygterne har fået Arsene Wenger til at komme med en opsang til den engelske målscorer.

Ifølge den tidligere Arsenal-manager, så kan Harry Kane få indfriet sine ambitioner, hvis han bliver hos Tottenham.

Det fortæller franskmanden til beIN Sports.

– Tottenham burde være mere ambitiøse og stræbe efter at vinde trofæer. De lå i toppen af tabellen i december. Harry Kane kan få dem på rette kurs igen.

Arsene Wenger fraråder Harry Kane at forlade Tottenham til fordel for en af de mange andre klubber, som angriberen er sat i forbindelse med.

– Harry Kane er en leder for Tottenham. Jeg respekterer hans kvaliteter rigtig meget. Han er den eneste, der kan rykke dem tættere på at vinde.

27-årige Harry Kane har scoret 215 mål i 327 kampe for Tottenham. Englænderen er den niende mest scorende spiller i Premier League-historien.

Annonce