Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Özil kan blive 'Årets spiller' næste år

18.04.2014 Kl. 06:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 25-årige midtbanespiller, der skrev under med the Gunners i sommer for et rekordstort beløb på omkring £42,5 millioner, har haft en hårdt prøvet første sæson i Premier League. Efter en rigtig god start i nord-London, er formen faldet drastisk, og nogle har endda sat spørgsmålstegn ved tyskerens enorme prisskilt.

Men Wenger har hele tiden forsvaret sin værdifulde midtbanespiller, og nu siger den franske manager, at han i næste sæson forventer, Özil beviser, at kritikerne tager fejl, og at han kan blive en af de bedste midtbanespillere i ligaen.

– Han er en fantastisk fodboldspiller. Jeg ville sætte ham på listen over dem, som kan vinde ’Årets spiller’ i næste sæson, siger Wenger.

Franskmanden ved, hvor svært det er at vænne sig til en ny liga, og han tror, Özil vil lære fra hans første sæson i Premier League.

– Den første sæson er den, hvor du tilvænner dig, og derefter ved man, hvad der vil ske. Jeg tror, at han vil kende sine medspillere bedre, han vil kende ligaen bedre og hans potentiale er uomtvisteligt.

I Real Madrid var han i fansenes øjne en superstjerne gennem hans tre år i klubben. Der var mange af kongeklubbens fans, der ikke ville gå med til at sælge Özil på trods af Gareth Bales ankomst. Men de solgte ham, og han kom til Arsenal, hvor klubbens fans var ellevilde. Endelig var det Arsenal, der købte en stjernespiller, efter at det i flere år var Manchester City og Chelsea, der løb med alle stjernespillerne. Fansene mente, det var et tegn på bedre tider på Emirates, men i Premier League er klubben ikke kommet ret meget tættere på en titel.

Fansene eufori omkring Özil er også faldet efter kreatørens tvivlsomme præstationer gennem de seneste måneder. Men Wenger tror fuldt og fast på sin tyske stjernespiller.

– Han er en hurtig og atletisk spiller. Han kan komme ud af pressede situationer. Spillere som han kan åbne op for en kompakt defensiv, og uden ham mister man i stedet hurtigt bolden.

Manageren anerkender dog også, at Özils fysik har været yderst skrøbelig i hans første tid i klubben.

– Han er gået gennem en rigtig svær tid, for fysisk var han ikke så klar, som man kunne forvente, han var. Han havde ingen forberedelse, og han havde en periode, hvor han var træt, fordi han ikke var vant til at spille så mange kampe på en sæson, siger den mangeårige Arsenal-manager.

– Han mærkede forskellene mellem Spanien og her. Nogle gange blev han sparet der, for i Spanien, når man er Real Madrid og er foran 2-0, oplever man, at det andet hold giver op. De ved, de vil tabe kampen.

– Mesut sagde, at det sværeste for ham var, når man er foran 2-0, så giver modstanderholdet ikke op – de kæmper til det sidste for at komme tilbage. Det var den største forskel – man skal kæmpe til sidste sekund. 

Annonce