Medier: Liverpool jagter tysk landsholdsspiller
Historien blev også bekræftet af Tutto Mercato Web og Bild, og selvom den 26-årige har en kontrakt med den tyske klub til 2017, er Liverpool interesserede i at hente Schelzer til klubben for at få styr på klubbens problemer på venstre back.
Jose Enriques lange skade har nødsaget Brendan Rodgers til at spille Jon Flanagan, og selvom den unge Liverpool-dreng er vokset med opgaven i løbet af sæsonen, er han langt fra de bedste backs i ligaen. Aly Cissokho forlader formentlig klubben, når hans lejeaftale udløber ved slutningen af sæsonen.
Liverpool er det nuværende førerhold i Premier League, og med Champions League-fodbold i udsigt til næste sæson, ser Brendan Rodgers sig nødsaget til at forbedre klubbens forsvar, som gennem hele sæsonen ikke har set for solidt ud.
Schmelzer har spillet 25 kampe for Dortmund i denne sæson, hvor han har døjet med skader. Han har scoret ét mål for klubben og lagt op til fire. Tyskerens fart, arbejdsindsats og vilje vil passe rigtig fint ind i Rodgers’ taktiske setup.
Ydermere er den tyske landsholdsspiller kendt for at levere rigtig gode indlæg, som vil tilføre Liverpool endnu en dimension til deres fantastiske offensiv.
Dortmund vil måske ikke være afvisende for at sælge Schmelzer. I hans skadesperiode har en klubbens unge spillere, Erik Durm, imponeret stort på pladsen, og han ses nu som en afløser i den sydtyske klub.