Giroud til United: Slå Everton for os
Everton tabte i går med 2-3 til Crystal Palace, og derfor kan The Gunners selv afgøre deres skæbne. Det mener Giroud dog ikke, at man kan, og derfor håber han på, at man kan få yderligere hjælp fra Manchester United, der ikke er i nærheden af den Champions League-givende fjerdeplads.
– Vi skal vinde de sidste fire 'finaler', for vi kan ikke selv afgøre vores skæbne, udtaler franskmanden til klubbens officielle hjemmeside og uddyber:
– Jeg håber, at Everton taber til Manchester United i denne uge. Vi holder fortsat fokus på det, vi skal og at vinde vores kampe. Herefter må vi se, hvor vi står, men først skal vi gøre vores arbejde.
– Jeg nyder min statistik, for når man er angriber, kigger man på statistikken og på antallet af assists. Jeg har det fint med min statistik, men jeg ved, at holdet har brug for mig i de sidste Premier League-kampe. Så jeg skal score igen og igen.
Arsenal har 67 point på fjerdepladsen, mens Everton har 66 point på femtepladsen.