Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere United-stjerner er utilfredse: Solskjær holder os tilbage

14.10.2020 Kl. 08:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ole Gunnar Solskjær er vellidt som person af Manchester United-truppen, men flere af klubbens garvede spillere føler ikke, at nordmanden har kvalifikationerne til at lede dem til tops.

Den opfattelse skulle flere af klubbens stjerner have haft gennem længere tid, og nu stemmer Bruno Fernandes også ind i koret af kritikere, melder Duncan Castles fra The Transfer Window Podcast.

– Flere seniorspillere er ikke imponerede over Solskjærs trænerstil, hverken til træning eller rent taktisk eller beslutningsmæssigt under kampe. Folk har intet imod ham, men spillerne med erfaring føler ikke, at han er topklasse, og at nordmanden holder dem tilbage, fortæller Castles i The Transfer Window Podcast.

– Det er bekymrende, for den opfattelse har også bredt sig til Bruno Fernandes. Der var meldinger om, at han kom op at toppes med Solskjær under Tottenham-kampen, og det er min erfaring, at det er rigtigt, og det var derfor, portugiseren blev udskiftet.

Fernandes er notorisk kendt for at være ekstremt kompetitiv og alt andet end konfliktsky over for hverken holdkammerater eller egen manager, men Sport Witness kunne tirsdag bringe en historie, hvor en kilde tæt på Fernandes angiveligt kaldte påstandene om et skænderi med Solskjær for "løgne".

Duncan Castles hiver dog sin egen kilde frem, som angiveligt også skulle stå portugiseren nært. Vedkommende er citeret for at sige:

– Fernandes har det som flere andre vigtige spillere; Han føler ikke, at Ole Gunnar Solskjær er stærk nok til at lede en klub som Manchester United, og at nordmanden ikke er i stand til at lede klubben i den rigtige retning.

Annonce