Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Handlen er helt død: Derfor fejlede Bayern-spiller sit Leeds-lægetjek

02.10.2020 Kl. 09:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mickael Cuisances fejlslagne skifte til Leeds er et godt eksempel på, hvorfor en handel ikke er en handel, før spilleren er officielt præsenteret.

For Leeds og Bayern München var enige om prisen og spillerens kontrakt var på plads, men så opstod der problemer under franskmandens lægetjek, og sent torsdag trak The Whites så tæppet væk under transferen.

Nu kaster Bild så lys over, hvorfor midtbanespilleren ikke bestod sit lægetjek. Undervejs skulle Leeds' lægestab nemlig have bemærket et problem med Bayern-spillerens ene ben.

Cuisance skulle angiveligt være i stor risiko for at pådrage sig en langtidsskade, og Leeds turde ganske enkelt ikke betale omkring £20 millioner for at have en spiller rendende med den usikkerhed.

Derfor er Cuisance nu tilbage i München og alt andet end lykkelig, eftersom Bayern skulle have planlagt for sæsonen uden ham, så udsigten til spilletid under Hansi Flick er minimal.

 

Annonce