Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers advarer mod Norwich

19.04.2014 Kl. 14:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter hvad der lignede en acceptabel sæson langt hen ad vejen er Liverpool kommet blæsende fra baghjul de seneste tre måneder, og har fejet alt modstand af banen, hvilket betyder, at den traditionsrige Merseyside-klub nu sensationelt sidder i pole position til at løbe med det engelske mesterskab.

Forleden besejrede man de direkte rivaler Manchester City med 3-2 hjemme på Anfield, og dermed kan man nu selv afgøre løjerne, såfremt det lykkedes at vinde de fire resterende opgør mod Norwich, Chelsea, Crystal Palace og Newcastle.

Imorgen venter en på papiret overkommelig opgave, når man gæster Norwich og Carrow Road, men selvom kanariefuglene har været en favoritmodstander for Liverpool de seneste år, advarer Brendan Rodgers sine spillere om ikke at undervurdere det trængte hjemmehold.

– De har ændret taktikken på holdet, og spillet med en diamant de sidste par uger, hvilket har skabt dem en masse muligheder. De har mange gode spillere, og de ved, at det er en kamp de bliver nødt til at vinde, forklarede Liverpool-manager Brendan Rodgers på dagens pressemøde.

– Det har selvfølgelig været svært for dem denne sæson, men vi vil ikke undervurdere dem, vi skal respektere dem, og vi ved udmærket godt, at de er en stor trussel, fortsatte den engelske succesmanager, inden han afsluttende roser morgendagens ramme om opgøret. 

– Carrow Road er et vidunderligt sted at spille fodbold. Vi har haft gode resultater her, så det håber vi selvfølgelig fortsætter. 

Norwich er blot to point over nedrykningsstregen forud for de sidste fire spillerunder, og afslutter med at møde storklubberne Liverpool, Manchester United, Chelsea og Arsenal. 

Annonce