Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes: Woodward burde gøre denne United-legende til sportsdirektør

13.10.2020 Kl. 17:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er næppe nemt at forhandle store transfers til millioner, måske milliarder af kroner på plads, men alligevel er det tankevækkende, hvordan Manchester United transfervindue efter transfervindue formår at fremstille sig selv som aldeles inkompetente, når det handler om at rekruttere spillere i tide.

Sidste transfervindue var ingen undtagelse, og det har selvfølgelig fået fans, kommentatorer og tidligere Manchester United-spillere til atter at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor klubben ikke ansætter en sportsdirektør.

Paul Scholes stemmer ind i koret, der føler, at Ed Woodward burde hyre en person til at stå for klubbens transferaktivitet. Også for at hjælpe sig selv.

– Jeg tror, en sportsdirektør ville tage en stor del af presset af Ed Woodward. Jeg er ikke sikker på, han har den viden om fodbold, som det kræver at gå ud og signe spillere, og det er helt tydeligt, at der har været nogle problemer med at få handler over stregen, fortæller Scholes til Stadium Astro.

– Jeg virker ikke til, at klubben ønsker at gå den vej, men om man har kigget på potentielle kandidater, uden at finde den rette, ved jeg ikke.

Scholes har dog et godt bud på, hvilken tidligere holdkammerat som kunne løfte opgaven for The Red Devils.

– Jeg tror en som Edwin van der Sar ville være perfekt. Han har gjort arbejdet i Ajax, og det var altid rollen, han ønskede at skabe sig en karriere inden for. Han har gået på universitetet og læst, så han kan udfylde den rolle, siger Scholes.

 

Annonce