Skadeshelvede: Yderligere to Premier League-spillere meldes skadet
Størstedelen af spillerne i Premier League er på landsholdstur med deres respektive landshold disse dage.
Det er en tid, som mange frygter, for skader kan koste dyrt, når spillerne skal vende tilbage til ligaen.
Chelsea-målmand Edouard Mendy er blevet ramt af en lårskade under sit ophold med det senegalske landshold.
Det skriver Mansour Loum, der følger landsholdet tæt, på sin Twitter.
Målmanden blev hentet til Chelsea denne sommer for at give konkurrence til Kepa, men hurtigt overtog Mendy pladsen mellem stængerne.
Det vides endnu ikke, hvor slem skaden er, men Edouard Mendy kommer ikke til at spille mere for Senegal i denne landsholdspause.
Han er ikke den eneste spiller, der uheldigt er blevet skadet for sit hjemland.
Manchester Uniteds Eric Bailly har også været uheldig.
Midtstopperen er blevet skadet under sit ophold med Elfenbenskystens landshold.
Det forlyder, at Eric Bailly har pådraget sig en forstrækning i låret, der kan holde ham ude i længere tid.
Det skriver Daily Mirror.
Han var senest i aktion for Manchester United i deres 1-6-nederlag til Tottenham Hotspur.