Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs holder vejret: Nyindkøb skadet under landskamp

09.10.2020 Kl. 06:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mange spillere fra Premier League er i disse dage afsted med deres respektive landshold.

Landsholdspausen er i fuld gang. Det er ofte noget, der får klubberne til at holde vejret.

Frygten for at få skadede spillere tilbage sidder i trænere og ledere.

Det gør den også i Tottenham Hotspur lige nu, da nyindkøbet Sergio Reguilón forleden måtte lade sig udskifte for Spanien.

I pausen udgik venstrebacken med en skade, der forhindrede ham i at spille resten af kampen.

Det vides endnu ikke, hvor alvorlig skaden er.

Landstræner for Spanien, Luis Enrique, udtalte til det spanske medie EFE, at det formentlig ikke er slemt, da det bare var et slag.

– Vi må vente og se med Reguilón. Jeg tror ikke, at det er alvorligt. Det var bare et slag, som lægerne skal se på. Jeg håber ikke, at det er mere kompliceret, lød det fra landstræneren til EFE.

Sergio Reguilón har fået en glimrende start hos Tottenham, som han skiftede til i sommerens transfervindue.

Han var senest med i Tottenhams 6-1-nedsabling af Manchester United, hvor venstrebacken spillede en solid kamp.

Annonce