Diego Maradona er død
Fodboldverdenen mistede onsdag en af sine allerstørste stjerner nogensinde, da det stod klart, at argentinske Diego Armando Maradona er afgået ved døden efter et hjerteanfald. Han blev 60 år. Det rapporterer flere sydamerikanske aviser og medier.
Maradona var aktiv fra 1976-1997 og regnes for en af de allerstørste spillere i fodboldhistorien. I løbet af sin lange karriere nåede han blandt andet at repræsentere Boca Juniors, FC Barcelona, Napoli og Sevilla. Han spillede aldrig i Premier League. Særligt i hjemlandet og i den italienske storklub har Maradona siden været højt elsket af både fans og befolkning.
På landsholdsplan vandt han på mindeværdig vis VM med Argentina i 1986. En slutrunde, der blandt andet bød på den berømte kvartfinale mod England, hvor Maradona både scorede med "Guds hånd" og scorede det utrolige solomål, der siden er blevet kaldt århundredets bedste mål.
Der er endnu ikke kommet en officiel udmelding om dødsfaldet fra myndighederne.
According to the Argentinian media Diego Maradona has died.
The football world is in shock. pic.twitter.com/wWYrPBWt8C— Oh My Goal (@OhMyGoalUS) November 25, 2020