Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kovending: Norwich accepterer bud på 225 mio. kroner fra Everton

01.10.2020 Kl. 19:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton ser ud til at have Norwich-forsvareren Ben Godfrey på vej ind af svingdøren.

Det melder troværdige journalister som Paul Joyce fra The Times og John Percy fra The Telegraph på Twitter, hvor de erfarer, at Norwich har accepteret Evertons seneste bud på 25 millioner pund – altså 225 millioner kroner.

Dette sker blot få timer, efter det forlød, at Norwich havde afvist et bud på 205 millioner kroner fra The Toffees.

22-årige Ben Godfrey har i flere år været udset en fremtid på det engelske landshold, hvorfor det over hele sommeren har været spekuleret i, hvorvidt stopperen ikke ville søge væk fra The Championship.

Bliver Godfreys skifte til Goodison Park en realitet, bliver englænderen Evertons fjerde sommerhandel næst efter Allan (Napoli), James Rodriguez (Real Madrid) og Abdoulaye Doucouré (Watford).

Godfrey skiftede til Norwich fra den lille klub York FC tilbage i sommeren 2016 og har sidenhen nået at optræde 78 gange for The Canaries' førstehold.

Annonce