Pogba erkender: Drømmer om at spille for Real Madrid
Paul Pogba er gennem de seneste år blevet rygtet til Real Madrid i flere omgange.
I løbet af sommeren har der ikke været mange rygter omkring franskmanden, da corona-pandemien umuliggjorde et potentielt skifte til Real Madrid.
I et interview med RMC Sport slår han fast, at han er glad i Manchester United og vil kæmpe for at få resultater med De Røde Djævle, men han fortæller også, at han har en drøm om at spille for Real Madrid en dag, da han bliver spurgt ind til Zinedine Zidane, som han tidligere har rost til skyerne.
– Alle fodboldspillere vil gerne spille for Real Madrid. Måske en drøm – det er det for mig, og måske kan det ske en dag. Som jeg har sagt, er jeg hos Manchester United, og jeg kan godt lide min klub, siger Paul Pogba til RMC Sport.
– Jeg har fokus på at præstere for Manchester United, og jeg vil gøre alt for at bringe klubben tilbage til det sted, hvor den hører til. Jeg vil give alt som resten af mine holdkammerater, slutter midtbanespilleren.