Lukker døren for dansker-skifte: Genk vil ikke sælge Mæhle til sommer
Joakim Mæhle tilkendegav for få dage siden, at han han ambitioner om at spille for en større klub og i en større liga, men den danske forsvarer skal umiddelbart ikke se sig om efter et skifte til sommer.
For ifølge Genks sportsdirektør Dimitri de Conde har klubben ingen planer om at sælge Mæhle eller nogle andre spillere, selvom danskere har været rygtet stærkt til Southampton.
– Internt har vi besluttet ikke at sælge nogle af vores nøglespillere på sommertransfermarkedet, siger de Conetil Het Belang van Limburg.
– Vi har allereede solgt Sander Berge og Ally Samatta i januar. Vi vil gerne beholde holdets nøglespillere og forstærke forud for næste sæson.
Mæhle har spillet 25 kampe for Genk i Jupiler Pro League denne sæson og lavet fire assists. Han har kontrakt med klubben frem til 2023.