Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Bolton-kamp afsluttede reelt Piques Premier League-karriere

Af Søren Nørgaard
17.05.2020 Kl. 13:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gerard Pique er en nøglespiller i FC Barcelona har været det igennem de seneste manger sæsoner. Hos den catalanske storklub har den spanske forsvarsspiller vundet La Liga, Champions League og Copa Del Rey flere gange, men inden han blev en profil hos FC Barcelona var historien en anden, da han spillede i England.

I 2004 skiftede en dengang 17-årig Pique til Manchester United i Premier League. Opholdet i engelsk fodbold blev dog aldrig den store succes, da Gerard Pique ikke formåede at slå igennem hos De Røde Djævle. Særligt en kamp var afgørende for forsvarsspillerens fremtid i Manchester United.

– En kamp mod Bolton på udebane var mere eller mindre med til at slutte Piques karriere i United, skriver Wayne Rooney i sin klumme hos Sunday Times og fortsætter:

– Han var en ung spiller, som blev "mobbet" i den kamp. Jeg tror, at det var der, at Sir Alex Ferguson besluttede sig for, at fysisk var han ikke klar til Premier League, slutter Wayne Rooney om Gerard Piques tid i Manchester United.

Gerard Pique skiftede i sommeren 2008 tilbage til sin barndomsklub FC Barcelona og har efterfølgende vundet 28 titler med den catalanske storklub, ligesom han også har vundet både EM og VM med det spanske landshold.

Annonce