Simeone: Jeg har intet problem med Costa skifte
De to hold tørner sammen i Champions League semifinalen og Simeone, som har ført sit hold til toppen af Europa, tror, at han er magtesløs i at forhindre et Costa skifte til Chelsea.
– Det kommer an på, hvad han vil og hvad han synes er bedst for hans fremtid. Jeg støtter ham lige meget, hvad han vælger at gøre, lød det fra Simeone til Onda Cero.
– Det er naturligt, at Chelsea er interesseret i ham og det gør mig glad, fordi mit- og trænerstabens mål er at se spillerne forbedre sig. Vi ved god,t at Chelsea har en god økonomi og hvis han vil leve af fodbold resten af sit liv, har jeg intet problem med at han smutter. Det var ligesom Radamel Falcao – Hvordan kunne jeg bede ham om ikke at tage til Monaco?
Simeone er også overbevist om, at hans angriber vil styrke Chelsea.
– Samuel Eto'o har gjort dem bedre og Costa kunne også gøre sine ting og forbedre holdet, men for nu er han vores.
Hvis Costa skifter til Chelsea, kan en gammel kending i Atletico vende tilbage – nemlig Fernando 'El Niño' Torres – og det tror Simeone, at Torres ville være interesseret i.
– Fernando vil altid være med os og selvfølgelig har jeg sendt ham nogle beskeder. Han er glad for alt det der sker med holdet og at han er en del af det. Han ønsker os også held og lykke selvfølgelig.
– Selvfølgelig vil han vende tilbage til den klub, hvor han voksede op og hvor han var lykkelig, afsluttede Simeone.