Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Van Persie taler ud: Derfor forlod jeg Arsenal
I 2012 blev en masse Arsenal-fans oprørte, da Robin van Persie skiftede til ligarivalerne fra Manchester United, efter han havde været i London-klubben i otte år.
Den hollandske angriber skiftede vestpå i en transfer, der menes at have kostet United 24 millioner pund.
Nu fortæller hollænderen dog, at han fremlagde en plan til ledelsen, der blev kastet ned.
– Det var Arsenals beslutning (at de ikke ville tilbyde mig en aftale, red.). Det var op til dem.
– Efter mange snakke kom det til udtryk, at vi havde forskellige visioner.
– Jeg kom med syv punkter, hvor jeg mente, Arsenal kunne forbedre sig. Ivan (Gazidis, red.) var ikke enig i bare ét af punkterne, hvilket også var fair.
Robin van Persie bærer dog ikke nag til sin gamle klub, fortæller han.
– Jeg er ikke vred på Ivan. Jeg er blot taknemmelig for, at jeg arbejdede under Arsene i otte år.
Annonce