Hughton erkender: Presset er på os
West Bromwich' ene mål i første halvleg var nok til, at de tog tre point med hjem. Med nederlaget er Norwich nu kun fem point over nedrykningsstregen.
I næste uge møder Hughtons mandskab Fulham, der ligger under stregen, før de skal møde Chelsea, Manchester United, Liverpool og Arsenal.
– Det lægger presset over på os, siger Hughton til Sky Sports.
– Men vi er selv skyld i det. Vi kunne have undgået det med en sejr i dag, men det vidste vi også godt før kampen i dag.
– Vi ved, at vores udebaneform er ringe, og vi skal præstere i hjemmekampene, som vi generelt også har gjort.
– Men i de sidste par kampe har vi ikke været i stand til at gøre det. Det er en svær én at sluge i dag, fordi vores præstation ikke var god nok, slutter Norwich-manageren af.