Endnu et bud: Inter byder stort på Lukaku
Romelu Lukaku har pjækket fra træningen i Manchester United, og har i stedet befundet sig i Belgien mod The Red Devils' vilje.
Han forsøger nemlig at tvinge et skifte til Inter eller Juventus igennem i en transfersaga, som nu altså har fået endnu et tvist.
Inter har nemlig ifølge Daily Mail-journalisten Chris Wheeler budt £70 millioner plus bonusser på den store belgier.
United har ellers af flere omgange afvist Inters bud, da man har valueret Lukaku til omkring £79 millioner som følge af, at man selv gav £75 millioner for at hente ham til klubben fra Everton.
Tidligere har flere medier, inklusiv Fabrizio Romano, dog spekuleret i, at omtrent £75 millioner kunne være nok til at få Uniteds ledelse til at sælge, hvilket Inters friske bud altså angiveligt matcher, hvis man medregner bonusser.
Manchester United afviste tilbage i juli et bud på cirka £54 millioner fra Inter, og den italienske storklub må nu altså for alvor siges at teste Uniteds modvilje.